Foto: Monster og Kunsten at være normal
Foto: Monster og Kunsten at være normal

Young Adult: Praktikanten anbefaler

Vi har haft besøg af Josefine som anbefaler et par favoritter i Young Adult-genren.

Monster af Patrick Ness

Jeg har altid elsket en nutidig YA historie med et twist af noget lidt overnaturligt og lidt eventyrligt. Hvis du har det ligesom mig, så kan jeg stærkt anbefale forfatteren Patrick Ness.

Hans roman ”Monster” fortæller historien om 13-årige Connor, hvis mor er syg med kræft. Meget syg. Connor er blevet nødt til at blive den voksne i deres lille familie på 2, så det er meget uhjælpsomt, da et monster, et andet monster end det fra Connors tilbagevendende mareridt, begynder at besøge Connor hver nat og nægter at forblive væk, før Connor fortæller ham sandheden. Men hvad er sandheden, og hvad sker der, når man endelig siger det højt?

Med følge af nogle smukke illustrationer af Jim Kay, fortæller Ness en rørende historie om tab og sorg fra sidelinjen af livstruende sygdomme.

Kunsten at være normal af Lisa Williamson

De fleste af os går og gemmer på et eller andet dybt inde i os. En hemmelighed de planlægger på at holde hemmelig for altid for ellers bliver der konsekvenser. Du kan blive fyret, dumpet, får stuearrest, bliver smit ud eller måske dræbt, hvis de forkerte mennesker får fingrene på din hemmelighed.

David Piper er født i den forkerte krop, for i virkeligheden er han Kate, men det kan hun ikke fortælle verden. I hvert fald ikke lige foreløbigt, da hendes liv er svært nok i forvejen.

Leo Denton har et mål for hans nye skole, at glide igennem skole året fuldstædig usynlig men som det ofte er med den slags planer går det den fuldstændige modsatte vej.

En ikke altid korrekt bog om hvad det kan betyde at være transkønnet i en af de mere ”accepterende” lande. Men også en ofte morsom fortælling om venskab, at være ung og om at være fuldstændig ligesom de andre på en hel anderledes måde.

Opsummering

Begge disse bøger er historier om noget, som jeg har været så heldig ikke at skulle gå igennem i mit eget liv. Jeg har begge mine forældre i en rimelig sund tilstand og jeg var født cis. Stadigvæk kunne jeg sætte mig ind i hovedkarakterens hoved, relatere til dem og finde empati for dem. Det er noget af det som jeg godt kan lide ved skønlitteratur. Med bøger kan man leve tusinder af liv for en kort stund, og selvom det er langt fra den "virkelige" oplevelse, kan det give dig bedre forståelse for dine medmennesker.

Josefine Rosell-Borch.

Materialer