Vi anbefaler: Skoven

01.06.15
Kirstine Hagen Thomasen, Hovedbiblioteket i Birkerød, har læst: Tana French: Skoven (2007)
Kriminalassistent Rob Ryan fra Dublins Drabsafdeling har styr på tilværelsen og fart på karrieren. Da en ung pige bliver fundet dræbt i en arkæologisk udgravning, er han selvskrevet til opgaven med at finde hendes morder. 
 
Men liget og den arkæologiske udgravning befinder sig midt imellem den arbejderklassebebyggelse, hvor han voksede op, og den skov, hvor der skete ... noget ... som brat satte en stopper for hans sorgløse barndom. Mens efterforskningen snegler sig afsted, krakelerer Ryans hårdt tilkæmpede facade.
 
Skoven er en velskrevet politiroman med psykologiske dybder og gode miljøskildringer. Den er første bind i Tana Frenchs krimiserie fra det moderne Dublin, hvor hvert bind følger en ny hovedperson fra Drabsafdelingen.
 
 
        
Materialer