Foto: The Square

Nyklassikere på Filmstriben

20.05.21
Der er ingen tvivl om, at filmene, man kan læse om her, vil have et stort publikum de kommende mange år. Se nyklassikerne på Filmstriben.

Det hvide bånd

Den østrigske provokatør Michael Hanekes dystre portræt af Tyskland netop forud for Første Verdenskrig, Det hvide bånd (2009), vandt Guldpalmen ved festivalen i Cannes. Filmen er en voldsomt kritisk udlægning af en på overfladen borgerlig og dannet kultur, der reelt er degenereret til subtil undertrykkelse og vold, hvilket sætter et foruroligende præg på de børn, der skulle blive den bærende generation under nazismen.

In the Mood for Love

Romantisk drama i udsøgt poetisk stil om to naboer, der på baggrund af mistanker om deres respektive ægtefællers utroskab indleder et platonisk venskab for ikke at gentage lignende fejl. In the Mood for Love (2000) er hongkongske Wong Kar-Wais store mesterværk.

Underground

En gruppe serbiske socialister forbereder sig til kampen mod tyskerne under Anden Verdenskrig i en surrealistisk undergrund fyldt med fester, tragedier, kærlighed og had. Med Underground (1995) viste den serbiske instruktør Emir Kusturica sig som en original arvtager til Federico Fellinis karnivalisme.

Mine aftener i Paradis

Italiensk kærlighedserklæring til filmmediet. En filminstruktør genkalder sin barndom og den lokale biograf, hvor han forelskede sig i filmenes verden og formede et dybt venskab med biografens projektør.

Shoplifters

Endnu en Guldpalmevinder. Shoplifters (2018) er kulminationen på instruktør Hirokazu Kore-edas årelange udforskning af et for japansk film udbredt tema (tænk bare på mesterinstruktøren Yasujiro Ozu): familien i det moderne Japan.

The Square

Danske Claes Bang spiller hovedrollen som Christian, kunstnerisk leder på et moderne kunstmuseum, der fører sig selvsikkert frem på kulturelitens bonede gulve, men som afslører sit både uvidende og usympatiske væsen, så snart han bevæger sig uden for komfortzonen. The Square er endnu et eksempel på den spydige samfundssatire, som Sveriges største nulevende instruktør Ruben Östlund holder så meget af.

Adeles liv - kapitel 1 & 2

Et af det 21. århundredes store kærlighedsfortællinger på film. I Abdellatif Kechiches Adeles liv - kapitel 1 & 2 (2013), der vandt Guldpalmen i Cannes, ændrer den syttenårige Adeles liv sig, da hun møder den ældre kunststuderende Emma, der lader Adele opdage sig selv og sit begær. De to forelsker sig, men forskellen i alder og livserfaring bliver snart en seriøs test af deres forhold.

The Tree of Life

Der var engang, hvor alene det, at der kom en ny Terrence Malick-film var stort i sig selv. Fra debuten Badlands (1973) lavede Malick de næste 38 år blot fire film. The Tree of Life (2011) markerede et brud. Herfra er det blevet til yderligere fire spillefilm foruden en række dokumentarprojekter. Selvom det seneste output har stor kvalitet, er der ingen tvivl om, at The Tree of Life er det sene højdepunkt i Malicks karriere, et familiedrama med svimlende ambitioner, der undervejs rækker helt tilbage til en forhenværende planetarisk tidsalder.

4 måneder, 3 uger og 2 dage

Rumænsk realisme på højeste niveau. I 1980’ernes Rumænien, hvor Ceaucescu fortsat sidder på magten, hjælper Otilia sin gravide veninde Gabita med at komme i kontakt med en suspekt doktor, der skal foretage Gabitas abort. Instruktør Christian Mungiu leverer med 4 måneder, 3 uger og 2 dage (2007) et overbevisende portræt af den samfundsmæssige råddenskab, som de totalitære regimer i Østeuropa medførte.

Min far Toni Erdmann

Den tyske instruktør Maren Ade har ikke lavet en film siden festivalhittet Min far Toni Erdmann (2016), desværre, for filmen er en både rørende, klog og humoristisk udforskning af et far-datter-forhold, hvor kærligheden er intakt, men også udfordret af mange års begrænset kontakt.