Elmer Diktonius

Månedens digt: oktober

08.10.18
Elmer Diktonius: Død husmands minde (1942)

Den som boede her
led af en ondskabsfuld sygdom
og holdt søndagsskole,
og var i det hele taget
en mand
af den gode gamle stamme.
Men forstod dog at lade
grantræet stå på marken
til fuglene at synge i.

Nu er der kun rådne vindueskarme tilbage
af herligheden,
og grantræet
og solsortens fløjt.
Og den som sidder under træet spørger sig selv
hvor længe fuglesangen varer -
og et menneskeliv.

Elmer Diktonius (1896-1961) udgjorde sammen med bl.a. Edith Södergran og Gunnar Björling den specielle finlandssvenske modernisme, som opstod i starten af 1900-tallet. Ud over at udsende en lang række digtsamlinger mellem 1921 og 1954 satte Diktonius også musik til digte af Gustaf Fröding og Vilhelm Ekelund. Desuden var han i 1920´erne stærkt involveret i flere tidsskrifter, der fungerede som talerør for de finlandssvenske modernister.

Elmer Diktonius´ digte er ikke lige så kendte i dag som Edith Södergrans digte, selv om han ofte citeres for digtlinjen: ”Tamme fugle længes! Vilde fugle flyver!” (1921). På dansk blev der i 2011 udsendt en samling af Diktonius´ digte i oversættelse ved Christian Graugaard, og i 2002 oversatte Jakob Brøbecher samlingen Hårde sange fra 1922 (denne oversættelse kan læses i fuldt omfang på internettet). Digtet ”Død husmands minde” stammer fra samlingen Varsel (1942).