Dan Andersson
Dan Andersson

Månedens digt: Att sjungas vid bordet till mörkt öl

04.12.18
Skrevet af den kendte svenske digter Dan Andersson, som levede det meste af sit korte liv i Dalarna.

Dan Andersson (1888-1920) blev kun 32 år gammel, men er alligevel en af Sveriges mest kendte og mest elskede digtere, bl.a. i kraft af en række omsætninger af hans digte til viseform. Thorstein Bergman, Sofia Karlsson, Staffan Hellstrand og Rolf Wikström er blot nogle af navnene på de mange musikere, som i tidens løb har tolket Anderssons digte på plade, og der kommer hele tiden nye fortolkninger til. Den første uge i august afholdes der hvert år en Dan Andersson-uge i byen Ludvika, hvor forfatteren ligger begravet.

Dan Andersson regnes blandt proletarforfatterne i Sverige, mens hans forfatterskab er meget langt fra den rene programdigtning. Digtet ”Julvisa i Finnmarken” indeholder bl.a. en indigneret appel om solidaritet med de fattige og udstødte; men samtidig er der tale om en poetisk og melankolsk betragtning over den svundne tid. (NB: ordet ”stop” betyder ”krus”).

(Uddrag af: Julvisa i Finnmarken (1917)

Att sjungas vid bordet till mörkt öl:  
 
För den vinande nordan och vintern, broder,
för den grånande morgonens stjärna klar,
för vårt hem och vårt land och vår bedjande moder,
för myllrande städer och istunga floder
vi höja vårt stop - och för kommande dagar
och för kärlek och lycka som var.                                                                        
 
Försonta och glada i stjärnans timma
vi glömma att jorden blev bräddad av hat.
Vi resa oss upp under stjärnor som glimma - 
omkring oss de heligas natt vi förnimma -   
för dem och för jorden, för himlen och oss
våra stop vi höja, kamrat.