Lån mere end kvoten på eReolen

10.04.20
Hvis du har opbrugt denne måneds kvote på eReolen, kan du stadig låne e-bøger og netlydbøger.

Kig efter titler med et blåt ikon

Der er flere tusind lydbøger og e-bøger, som ikke indgår i din månedlige begrænsning på eReolen. De er alle markeret med et blåt ikon på forsiden af bogen. Det vil sige, at der altid er mulighed for at låne ekstra titler på eReolen. Du kan søge efter denne blå boks på eReolens forside og komme videre til alle de ekstra titler.

Hvis du benytter dig af eReolens app skal du kigge efter kategorien 'Blå titler'. Hvis du ikke allerede benytter dig af eReolens app, kan du finde en guide til, hvordan du får appen downloadet til din mobil eller tablet. Så kan du altid have litteratur med på farten, da du altid kan læse eller lytte offline.

Paul Auster: Brooklyn dårskab

Hovedpersonen, Nathan, har besluttet sig for at dø, fordi han er blevet skilt og har lungekræft. Han leder efter et sted af dø, fik anbefalet Brooklyn, og her møder han sin nevø, Tom. Tom har opgivet sit litteraturstudie og kører nu taxa, har taget 20 kilo på, overbevist som han er om at være et nul, uden kæreste og evner til at fuldføre sit studie.

De genopfrisker familiehistorier og minder om gamle dage, og får åbnet øjnene for alle de mennesker og historier kvarteret i Brooklyn er fuldt af. Nathan opdager et vist talent for at skrive, og starter med at skrive om alle de mærkelige ting han har lavet i sit liv. Han fortæller om dengang han som ung sad i en sædbank, og opdagede sin søster i et pornoblad. Men hurtigt bliver han ambitiøs, og inddrager filosoffen Wittgenstein. Filosoffen opsøger de elever han underviste og behandlede dårligt 20 år før, og kan ikke forstå hvorfor eleverne ikke kan tilgive ham.   

Bogen er et vidunderligt portræt af et helt almindeligt menneske, som opdager nye sider af sig selv. Han funderer over hvorfor der er så få biografier om almindelige mennesker. Det er også en kærlighedserklæring til det Brooklyn hvor forfatteren selv har boet i en stor del af sit voksenliv. Skrevet med den sædvanlige underfundige og melankolske tilgang, men også med en underspillet humor, er Brooklyn dårskab en meget læseværdig oplevelse.

John Irving: Mysteriernes allé

Der går alt for lang tid mellem udgivelser af amerikanske John Irving. Det er således 5 år siden Mysteriernes allé udkom, og det er, efter min mening, alt for længe at vente på nyt fra denne store historiefortæller. Bogen er til gengæld et gensyn værd. Forfatteren er bl.a. blevet kendt for at skrive sine romaner på en måde hvor han opbygger historier om et eller flere mennesker, og de omstændigheder der har haft betydning for hvordan de pågældende mennesker er blevet til dem de er. Således også i denne roman. Her følger vi hovedpersonen Juan Diego, en midaldrende forfatter på rejse i Asien. Han drømmer sig hele tiden tilbage til sin barndom i Mexico, hvor han voksede op på en losseplads og et katolsk børnehjem, sammen med sin clairvoyante søster. Den omstændighed der kom til at præge Juan’s liv, var at han fik kørt sin fod over på barndommens losseplads. Han har levet med en klumpfod lige siden. 

Som voksen fylder fantasierne og drømmene fra barndommen meget i hans liv, og de bliver blandet sammen i et sammensurium af mennesker der er i deres (seksuelle) følelsers vold. De bliver syge og nogen af dem dør, men det er helt normalt i en roman af John Irving. Det seksuelle begær har spillet en rolle i mange af forfatterens romaner. I denne er der en ung katolsk præst der forsager det kødelige, mens Juans mor, som er både rengøringskone på det børnehjem hvor Juan og hans søster vokser op, men også er prostitueret, og som midaldrende er Juan på Viagra. Her er således tale om drifter og fortrængninger, og som Juan er blevet ældre, lever han mere og mere i fortiden – skæbnen har indhentet ham, og gjort ham ude af stand til at se de mysterier, usynlige eller meget nærværende, der er sket i hans liv. 

Einar Mar Gudmundsson: Bankstræde nr. nul

Da det finansielle sammenbrud ramte Island i 2008/9, gik forfatteren med i flere af de store demonstrationer rettet mod regeringen og spekulanterne. Og pludselig var han blevet talsmand for de mange islændinge, der ville have svar fra politikerne på, hvorfor det kunne gå så galt. For en forfatter er det nærliggende at skrive om hvad der sker, og det gjorde Einar Mar i denne essaysamling, som udkom i 2011. Her skriver han videre på de ting han beskrev i Hvidbogen, en anden bog om finanskrisen, som udkom i 2009. 

Bankstræde nr. nul, refererer til et tidligere offentligt lokum i centrum af Reykjavik, tæt på diverse banker. I et af bogens essays, beskriver forfatteren den berømte komiker John Cleese, kendt fra Monty Python. Han var et kendt ansigt for banken Kaupthing, som var en af flere banker der lystigt bidrog til det finansielle sammenbrud. Han står, som ufrivillig hofnar, som symbolet på den letsindighed bankerne forvaltede deres ansvar på. Einar Mar beskriver hvordan komikeren ikke kunne komme hjem med fly fra Island, da vulkanen Eyjafjallajökull skød askeskyer op i flere kilometers højde. John Cleese endte med at tage en taxa fra Oslo til Bruxelles, pris 30.000 kr., og udtalte ved den lejlighed at ”Islændingene kan hverken styre banker eller vulkaner”. En anelse dobbeltmoralsk med tanke på at samme Cleese, havde tjent enorme summer ved at optræde i reklamer for banken.

Forfatteren er meget bevidst om forholdet mellem kultur og cool cash. Han undrer sig over at banken bruger den engelske komiker, men svarer selv at han var alle pengene værd. Einar Mars essaysamling er en velskrevet bog, der ubesværet skifter mellem en skarp analyse af pengegriskhed, barndomsminder og også runder Beatles – den unge Einar Mars ungdomsidoler. En tankevækkende bog, i en tid hvor mørke skyer endnu engang trækker ind over verdensøkonomien.

Ole Michelsen: Den dansende dæmon

Jeg så i mange år filmmagasinet Bogart – af to grunde: den første selvfølgelig for den meget seriøse måde jeg blev informeret om nye film på, men til sidst, næsten udelukkende pga programmets vært Ole Michelsen. Han var, han døde 6. marts 2020, en meget stor personlighed. Det var han godt selv klar over, og han brugte det i sine programmer til at formidle sit stof på en måde der grænsede til arrogance. Jeg kunne godt lide det, af den simple grund at han havde noget at have sin arrogance i. Han var meget vidende om sit stof, og var ikke bange for at blive upopulær når han gav for få hatte til film – de fortjente, efter hans mening, ikke flere.

Bogen handler om et årelangt alkoholmisbrug, der først stoppede da gode venner i starten af halvfemserne fik ham overtalt til at tage en Minnesotakur. Da de ti dage var gået, ville Ole Michelsen tage hjem, og begrundede det med ”Det her er en omgang oppustet hjernevask for folk, der ikke har ret mange brikker at flytte rundt med. Jeg tager hjem nu!” Det blev nu forpurret, og filmmanden kom igennem opholdet som et nyt menneske. Han skriver godt nok om kuren på en måde, der ikke efterlader tvivl om, at ikke alt i behandlingen faldt i hans smag. Han tillader sig at konkludere, at havde der været tale om en film, ville han kun have uddelt to hatte. En af grundende til han holdt ud, var at han gennem den terapeutiske behandling, langsomt men sikkert blev opmærksom på sine dæmoner og traumer. Han blev også i stand til at tackle de problemer der lå til grund for det årelange misbrug.

At se sig selv i øjnene kræver megen selvindsigt, og det havde der været tid nok til at diskutere med de andre der drak, rundt omkring på dødsruten i det indre København. Behandlerne på behandlingsstedet var bare ikke interesseret. De hylder det mantra at fortælle klienterne at de drikker fordi de er alkoholikere, og sagde lige ud til dem at de ikke kunne bruge en ulykkelig barndom eller andre grunde, til noget som helst.

Det er en meget velskrevet bog Ole Michelsen har skrevet, og der er stof til eftertanke til alle der går og tumler med et problem.

Alex Frank Larsen: Slavernes slægt

Denne bog er skrevet nogle år efter at Alex Frank Larsen havde lavet tre tv-udsendelser, hvor han berettede om efterkommere af danske slaver. Jeg så udsendelserne, og blev fascineret af historien om Camilla, en dansk/nordisk udseende kvinde i slutningen af tyverne. Hun boede på Nørrebro, og oplevede flere gange, af lokale butiksindehavere, at blive spurgt om hun havde fremmed blod i årerne. Hertil svarede hun nej hver gang, men til sidst begyndte hun at undre sig. Hun fortalte en gammel tante i familien om sin oplevelse, og fik det overraskende svar, at der var et sort familiemedlem langt tilbage på stamtræet. 

En anden historie handler om Hans Jonathan, der blev taget med til Danmark i 1799 for at agere som et eksotisk indslag i endnu et rigmandshjem. Han deltog i Slaget på Rheden i 1801, og endte som helt, men blev efterfølgende smidt i fængslet bag kirken på Kastellet. Herfra flygtede han, og endte sit liv som bonde i Island.
Begge historier er med i bogen med samme titel som udsendelserne. Den er Alex Frank Larsens beretning om Danmarks rolle som slavenation. Han blev chokeret da det gik op for ham at vi ikke kender ret meget til de enkelte skæbner om de 100.000 slaver som Danmark bragte fra Afrika til Dansk Vestindien. Den florissante periode i slutningen af 1700-tallet, hvor velstanden for alvor blev synlig i DK, byggede i meget høj grad på indtægter fra slavehandlen, og de varer, primært sukker, der kom ud af det. Ikke mange i samtiden interesserede sig for det – det var simpelthen sådan det var. 

Forfatteren vil ikke kun fortælle, men også fokusere på, og rette et stærkt angreb mod, dansk kolonialisme, racisme og slavehandel.  Bogen giver et nuanceret billede af flere menneskeskæbner og kombinationen med forfatterens indignation over hvordan Danmark har været med til at forme manges liv, gør det til en interessant bog, der i høj grad er værd at læse.

Jon Krakauer: Op i det blå

Da Edmund Hillary og Tenzing Norgay, nåede toppen af Mount Everest d. 29.5.1953, var det en bedrift de færreste af os kan forstå. I 2013, på 60-årsdagen for bedriften, havde ca. 600 bjergbestigere forsøgt at nå den legendariske top, og nogle af disse mennesker har mistet livet undervejs mod toppen i over 8000 meters højde. Jon Krakauer var med som journalist på en ekspedition i 1996 der endte fatalt. Han havde lovet sin kone ikke at blive overmodig, men når man er elitebjergbestiger, og befinder sig tæt på en mangeårig drøm, Everest, er det svært ikke at lade sig friste. Bogen er hans beretning om den tragiske ekspedition.

Egentlig kan det synes underligt at læse en bog, når du, som læser, kender til hvad der skete. Det er ikke tilfældet med denne bog. Forfatteren skriver på en måde så stemningen på bjerget er med, og han skriver med sans for de helt små detaljer. Hans beskrivelse af hvordan de øvrige bjergbestigere i hans gruppe, d. 10.- 11. maj, stred sig mod toppen, men blev fanget i en storm, der fik temperaturen til at falde til næsten -50C er rystende læsning. I forsøget på at nå ned igen mistede 8 mennesker livet. Jon Krakauer overlevede, men måtte i mange år efter kæmpe med skyldfølelse over at være i live. Han følte at han havde svigtet sine kammerater, og det på trods af at han havde gjort hvad han kunne for redde andre.

1996 er kendt som dødens år på Mount Everest, fordi der døde så mange mennesker, og det er der kommet flere bøger ud. Der var i alt tre ekspeditioner på bjerget den dag det gik galt, og danske Lene Gammelgård var med på en af de andre. Hun nåede selv toppen den dag, og det har hun skrevet om i bogen Everest – vejen til toppen. Så hvis du vil læse endnu en beretning om begivenheder der har ændret en anden bjergbestigers liv for altid, har du her to gode muligheder.