"Hvor der er fugle" vinder DR's Romanpris 2018

Maren Uthaug vinder dette års Romanpris med sin blændende fortælling

’Hvor der er fugle’ er en slægtsroman om kærlighed og indavl fra et vindblæst Norge og det blev denne bog der løb af med sejren og vandt den prestigefyldte pris, der blev overrakt ved et arrangement på DOKK1 d. 16 juni.

Bogen udspiller sig på Norges vestkyst i første halvdel af det 20. århundrede på et afsidesliggende fyrtårn i den lille landsbyflække Uthaug og i Amerika.

Læs også: Anbefaling: Hvor der er fugle af Maren Uthaug

DR's Romanklub

Romanen er sammen med de øvrige nominerede i Romanklubben blevet læst af DR Romanklubber på 48 biblioteker landet over og i fællesskab blev den endelig afgørelse truffet.

Pilen pegede på Maren Uthaug og bogen fik disse ord med på vejen af juryens medlemmer: ”’Hvor der er fugle’ er en meget helstøbt bog med mange overraskelser og et interessant persongalleri. Bogen er fuld af humor, og den er med til at danne masser af billeder på nethinden,” lød det blandt andet fra jurymedlemmerne.

Selvom bogen omhandler tunge emner som blodskam, ulykkelig kærlighed og familiehemmeligheder, fortæller læsere at "Romanen er nem at læse”, ”finurligt skrevet” og ”opløftende”.

Læs også: Ugens læser er Maren Uthaug

6 titler var med i opløbet om dette års DR Romanpris og du kan låne alle titlerne på biblioteket. Reserver dem nedenfor.

 

Oprindeligt skrevet af gh, Randers Bibliotek.

 

Materialer