Her kan du se film på nettet

Af Anonym (ikke efterprøvet)
30.04.20
Mangler du en god film, så find dynen og popcornene frem. Vi har samlet en liste med online filmtilbud for alle aldre.

Filmstriben har altid åbent

Med en samling på 3000 film, som du kan se på dit fjernsyn, har Filmstriben noget for enhver smag. Du kan se dokumentarer, børnefilm, oscarvindere og TV-serier.

Se film på Filmstriben

Clint Eastwood og Hillary Swank

Film for børn i Børnebiffen

Mens Børnebiffens populære forestillinger i landets biografer er aflyst, har Filminstituttet i stedet samlet et udvalg af de bedste film fra Børnebiffen og lagt dem på streamingsitet Filmcentralen. Her kan de ses ganske gratis og uden login.

Se film i Børnebiffen

Se stumfilm fra dansk films guldalder

Dansk films guldalder bliver vakt til live på stumfilm.dk, hvor alle kan følge med i digitaliseringen af over 400 film fra perioden 1897-1928 – det vil sige alle bevarede danske stumfilm. Man kan både streame filmene og se bl.a. plakater, fotografier og tematekster, og med tiden også manuskripterne og datidens anmeldelser.

Se filmene på stumfilm.dk

Se vores historie på 'Danmark på film'

'Danmark på film' rummer dokumentariske film fra hele landet i perioden 1899-1995. Der er mere end 1000 filmklip fordelt ud over et interaktivt danmarkskort, så du kan finde klip fra byer og egne, du interesserer dig for.

Se film på Danmark på film

Børn laver dokumentarfilm med Buster

Buster Filmfestival inviterer lige nu alle i alderen 5-16 år til at filme deres dagligdag og bidrage til én samlet dokumentarfilm om livet under coronakrisen fra et børneperspektiv. Filmen får premiere på Buster Filmfestival til september.

Lav film på buster.dk

Se flere online filmtilbud på Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut har samlet en lang liste af filmtilbud, som de opdaterer løbende.

Se filmtilbud på Det Danske Filminstitut