En hyldest til heksen

17.06.22
Sankt Hans er Heksens dag. Det er hende, vi sender til Bloksbjerg ridende på sit kosteskaft. Vi samles omkring bålet og synger glade midsommeren ind, mens hun bliver brændt. For heksen symboliserer alt det onde, vi gerne vil af med.

Men for de kvinder, der i tidens løb blev anklaget for hekseri og brændt, var der knap så meget at grine ad. I vore dage har heksene fået en revival og bliver hyldet for det, de ofte var: kloge koner med forstand på helbredende planter.

Dannie Druehyld: 'Heksens håndbog'

Spørger man Dannie Druehyld, er der ingen tvivl; for en rigtig heks lever selvfølgelig i pagt med naturen. Ligesom trolde er hekse ikke så udbredte længere – den sidste danske heks blev brændt i 1693 – men det var kun, indtil Dannie kom på banen, for Danmarks sidste heks, som desværre døde sidste år, nåede at udfylde sin rolle til fulde, og hun gav os en mængde uvurderlig viden i sin bog, 'Heksens håndbog'. 

Håndbogen er en skatkiste af råd og vejledninger i, hvordan man bliver en god heks. Og det gør man ved at leve tæt på naturen, at følge årets gang, at høste urter og samle sten på rette tid og sted, og at afholde fester og ceremonier, når jorden og dens tilhørende gudinder tilsiger det. Gør man det, bliver man et sundt og lykkeligt menneske, præcis som Dannie Druehyld var det. 

Dannie Druehyld var efter sigende en utrolig varm og givende heks og ikke spor ond; hun var som hekse var i gamle dage, en viis og klog kone, der kendte naturen og dens planter som sin egen bukselomme, og som stolt videreførte folketroens så sørgeligt glemte traditioner. Læs den – og lær bl.a. hvordan man bager kærlighedskager med menstruationsblod…

Olga Ravn og Hekseskolen

For Dannie Druehyld var nærheden til naturen helt uomgængelig, og hun boede selv midt i Rold Skov. Men en moderne heks er måske noget andet. For selv om Olga Ravn ikke lever ude i skoven, påberåber hun sig alligevel titlen som heks. Sammen med kollegaen Johanne Lykke Holm startede hun Hekseskolen, som først var en skriveskole, senere en slags performancegruppe. 

I sin senest bog, 'Mit arbejde' sætter hun kroppen i centrum for oplevelsen af en fødselsdepression. Den moderne heks er en kvinde, hvis krop giver liv og dermed er sin egen naturkraft. Et tema, der også i udpræget grad findes i japanske Hiromi Itos økopoetiske prosadigt 'Vildgræs ved flodlejet', som Olga Ravn har skrevet efterord til. 

'Vildgræs ved flodlejet' handler om en ung kvinde, som dels er kvinde og dels er siv. Hendes menneskejeg bliver født i Japan, men følger med sin mor til USA, hvor hun vokser op, indtil hendes adoptivfar dør, og hun rejser tilbage til Japan. Men som siv er hun del af en cyklus, hvor liv og død går i ét, hvor alt levende bliver spist af græs og bliver til lig. Indtil græsset igen gror og begynder en ny cyklus.

Arthur Miller: 'Heksejagt'

I vore dage er frygten for hekse et overstået kapitel. Men sådan har det ikke altid været. I tidens løb har utallige kvinder ladet livet – og ordet ”heksejagt” er blevet synonymt med forfølgelse af uskyldige. En af disse heksejagter fandt sted i den lille by Salem i den amerikanske stat Massachusetts i året 1692 og blev i 1952 udødeliggjort af Arthur Miller. 

'Heksejagt' eller 'The Crucible' er fortællingen om den 17-årige Abigail, som sammen med en flok af de øvrige piger i byen har danset i skoven om natten. De har drukket en voodoo-bryg for at komme i kontakt med de døde, og nu ligger flere af pigerne enten i koma eller er holdt op med at tale. 

Abigail er forelsket i John Proctor, som hun har haft en kortvarig affære med, mens hans kone var syg, og nu vil hun gøre alt for få konen skaffet af vejen. Så da pigerne nu står i fare for at blive anklaget for hekseri, får Abigail lynhurtigt vendt situationen, så hun og pigerne pludselig står som de anklagende. 

Abigail får pisket en stemning op, hvor beboerne begynder at anklage hinanden i flæng; folk benytter lejligheden til at skaffe sig af med naboer, som man har haft stridigheder med, og de første hængninger bliver ført ud i livet. Snart er halvdelen af beboerne spærret inde, deriblandt de mest fromme og stærke i troen. Hvis de vælger at lyve og fornægte deres overbevisning, kan de redde livet, men kan de leve med sig selv bagefter? 

Til sidst bliver Elizabeth Proctor – Johns kone - også anklaget, og tragedien kulminerer, da John Proctor, i forsøget på at redde hende, selv ender bag tremmer og under forfærdelige sjælekvaler vælger døden frem for et liv i skam. 

Selvom 'Heksejagt' er en genfortælling af autentiske begivenheder, er det også Arthur Millers kommentar til sin samtids ”hekseproces”, nemlig jagten på kommunister, som udspillede sig i 50’ernes USA, anført af senator Joseph McCarthy og Komitéen for Uamerikansk Virksomhed.

Lån filmudgaven af 'Heksejagt' på Bibliotek.dk

Læs også Litteratursidens tema om hekse