Den magiske natur i romaner og film

30.05.22
Magien har altid levet som en naturlig del af folketroen. Og i genrer som fantasy og magisk realisme har den fundet vej til masser af trofaste fans.

Men i de senere år er den i stigende grad dukket op uden for de faste genrer – og har formået at rykke grænser for, hvad vi læser. Her er fem magiske bud på fortællinger, der både fortryller, bjergtager og bider sig fast, så én ting er sikker: Du er ikke den samme bagefter. 

Madeleine Hessérus: 'Isola'

I romanen 'Isola' har Tessa Björk fået nok af det moderne byliv. Hun lider af kløe, hævelser og svimmelhed, og efterhånden går det op for hende, at det er hendes stressende, ensformige, men materielt privilegerede liv, hun ikke kan tåle. Og da dén erkendelse indtræffer, tager hun en drastisk beslutning – hun må væk.

Uden rigtig at have en plan eller at gøre sig klart hvad hun vil, pakker hun kun en let rygsæk – og går. Tessa flytter ud i skoven, og her undergår hun en forvandling – ganske langsomt begynder hun at udvikle pels og kløer, og hun bliver efterhånden ualmindelig god til at bevæge sig både mellem skovens træer og nede på bunden af søen, hvor hun lærer at svømme som en bæver. Hun efterligner dyrene og begynder altså også at ligne dem fysisk. 

Men Tessa er klar over, at hun nok må vende tilbage på et tidspunkt, for man kan jo ikke bare melde sig helt ud og bo ude i skoven resten af livet – eller kan man? Det er det store spørgsmål, og det bliver kun større, da hun undervejs får et barn med et engangsknald, hun møder på sin vej. For hvad skal der nu blive af den lille Isola, hendes datter, skovbarnet, som bliver født ude mellem træerne?

'Isola' er en roman, man bliver overrasket af, fordi den starter så tilforladeligt normalt, men bliver mere og mere sær; magien ligger lige under overfladen. Og én ting er sikker: Madeleine Hessérus har et budskab til os; hun vil vise, at vi gør det helt forkert med den måde, vi lever vores moderne liv.

Dennis Gade Kofod: 'Nancy'

- Og det samme vil Dennis Gade Kofod. Romanen 'Nancy' foregår på Bornholm, hvor 25-årige Nancy gør rent på et bosted for skizofreniramte, mens hun læser HF på aftenskole. Hun bor sammen med TT, et stort brød, der går mest op i sine store muskler, som han træner i fitnesscentret, mens Nancy har forelsket sig i Albert fra HF. Albert vil være læge og er en anderledes følsom type. 

Men mens livet går sin gang blandt bornholmerne, går det samtidig sin helt anderledes gang ude i naturen blandt de underjordiske. De er nemlig alvorligt trætte af menneskene og deres misbrug af naturen og er i fuld gang med at planlægge overtagelsen af øen. Så de brygger en tåge, som først lægger sig ude over vandet og tager et par fiskere og nogle badegæster, men som derefter bevæger sig ind over land. Og de skaber en mand, eller rettere en kæmpe, som de programmerer til at hade mennesker og slå dem ihjel. 

Kun to mennesker skal overleve, deriblandt Nancy, som er udvalgt til at føre menneskeslægten videre; men det er uklart, hvem hun skal befrugtes af… Ude i skoven er alt i forandring, og menneskene forandrer sig samtidig; de sanser alting meget stærkere end før – sådan som man altid gør, når enden er nær… 

Dennis Gade Kofod er en ener i dansk litteratur – men han har beslægtede kolleger. Der er noget næsten magisk ved, at både han og Charlotte Weitze har udgivet bøger med titlen 'Bjergtaget' og 'Skifting' – eller også er det aftalt spil. Og én ting mere er de to fælles om – nemlig det magiske element og forbindelsen til dét, de fleste vil betegne som overtro. 

Charlotte Weitze: 'Rosarium'

I Charlotte Weitzes nyeste roman, 'Rosarium', er der skruet helt op for det overnaturlige, og man vil med garanti aldrig sidenhen kunne se på en rose uden at få associationer til romanen – og gyse lidt samtidig. 

Romanen er en slægtshistorie, hvor første del foregår i de store polske skove, Bialowieza. Her hutler de forældreløse Bror og Søster sig igennem i et symbiotisk forhold, hvor de lever af skovens planter. Men som tiden går, bliver Søster selv mere og mere planteagtig; hendes hud bliver grøn, og hun holder op med at tale - mens hendes mave vokser. Da Søster endelig føder sit barn, liggende i et rosenkrat af kødædende roser, giver hun langsomt sit liv tilbage til skoven, mens barnet omvendt får næring fra den. 

I bogens anden del følger vi en forskers jagt på en sjælden rose fra Andesbjergene og videre til et kloster langt inde i Bialowieza-skoven, hvor nonnerne lever af sollys og tilbeder roserne, mens de tager sig af Søsters mystiske plantebarn. Noget af en opgave, for væsnet er kun roligt, når det kan suge solens stråler til sig om dagen, mens det om natten forvandler sig til et skinbarligt vilddyr, som river og flår i de arme nonner, hvis de nærmer sig. Kun forskeren kan komme tæt på – og gør hende gravid. Og sådan bliver den mystiske menneske-rosenslægt videreført…

Charlotte Weitze har gjort sit researcharbejde grundigt, og der er ingen ende på de videnskabelige forklaringer om plantefysiologi og kontinentaldrift-teori, som overbeviser os om sandsynligheden for, at disse ting faktisk kan finde sted. Så meget er sikkert: Hvis vi mennesker fortsætter vores rovdrift på naturen – vil den en dag slå igen.

Johanna Sinisalo: 'Ikke før solnedgang'

Det mærker man også i 'Ikke før solnedgang' af finske Johanna Sinisalo, hvor Mikael en dag finder en forladt troldunge nede i gården og tager den ind uden rigtig at vide, hvordan den skal passes. Men på hjemmesiden https://finlandsnatur.fi/ finder han en beskrivelse af felipithecus trollius, som er forsvundet fra Centraleuropa i takt med skovenes forsvinden, men som stadig findes nord for Østersøen og i det vestlige Rusland. Officielt fundet og klassificeret som rovdyrart i 1907, indtil da formodet at være en mytisk figur, der optrådte i folketraditionen og eventyr. 

Trolden er altså et rovdyr, der har brug for at fange levende dyr, hvilket Mikael løser med marsvin og ørkenrotter nede fra dyrehandlen. Men den er mere end det; den er en naturkraft, der flytter ind i lejligheden hos den homoseksuelle reklamefotograf, hvor der breder sig en duft af enebær, moskus og gran. For Mikael har også et privatliv, hvor han er voldsomt ombejlet, mens han selv kun vil have en heteroseksuel mand, han ikke kan få. Mikael knytter sig mere og mere til trolden, men han indser samtidig, at han ikke kan have et rovdyr i sin lejlighed, når den bliver voksen og endnu mere territorial. Han er nødt til at træffe en beslutning…

'Ikke før solnedgang' er en dybt original og anderledes roman, hvor handlingen undervejs afbrydes af informative afsnit fra både skøn- og faglitteratur, lige fra Kalevala til Bruce Chatwin, og den vandt da også finsk litteraturs store pris, Finlandia-prisen, da den udkom i Finland i år 2000.

'Grænse'

Trolde findes altså, og ikke bare i litteraturen, også i filmens verden har de sneget sig ind: 'Grænse' af den iranske instruktør Ali Abbasi er et lige så mindeværdigt bekendtskab som Sinisalos roman.

Det er historien om Tina, som må gå så grueligt meget grumt igennem, før hun møder kærligheden og den eneste ene, der ligner hende, både hvad angår smag og udseende. Han er nemlig trold, præcis ligesom hende. Begge har de en særdeles veludviklet lugtesans; begge foretrækker friske orme og gerne også mere blodrige dyrearter fremfor selvdød kogt pasta, og begge befinder sig bedst ude i den fri natur, nøgne og i pagt med den og hinanden. Filmens sexscene mellem de to trolde skabte en del omtale – fuldt forståeligt…! 

Troldene færdes på grænsen mellem Finland og Sverige - og på grænsen mellem eventyr og virkelighed, mellem natur og civilisation og mellem mennesker og deres vilde slægtninge. For hvad er alle disse trolde, underjordiske og magiske væsner, andet end de kræfter, som trækker i os derude fra naturen, når den snorlige, velordnede hverdag bliver for ensformig, og når vi ikke længere kan trække vejret i den kultiverede menneskeskabte natur…? 

'Grænse' kan også ses på Filmstriben

Læs mere om magi og mytologi på Litteratursiden