Foto: Babylon Berlin
Foto: Babylon Berlin

Bag om "Babylon Berlin"

21.02.19
Vi går bag scenen på den populære TV-serie og tegner et portræt af tiden og dens kulturliv.

Var du én af de mange, der fulgte med i TV-serien "Babylon Berlin" på DR i de sidste måneder af 2018?  Så læs med her og få historien bag og inspiration til både læsning og lytning, mens vi venter på 2. sæson. 

Weimarrepublikkens Tyskland

"Babylon Berlin" foregår i 1929, i mellemkrigstiden, hvor den tyske Weimarrepublik efter 10 svære år var på vej mod sit endeligt. Republikken var opstået på ruinerne af det tyske kejserrige, og da kejseren efter Tysklands nederlag i 1. verdenskrig var flygtet, var døren åbnet for en demokratisk regering under ledelse af socialdemokraterne. Det var imidlertid ikke alle, der bakkede op om regeringen, og i kulissen kæmpede begge fløje af det politiske spektrum hele perioden igennem for at få overtaget, på højrefløjen nazisterne og på venstrefløjen kommunisterne. 

Kampen mellem kommunister og nazister ses også i ”Babylon Berlin”, hvor omdrejningspunktet i historien er et russisk tog indeholdende både guld og nervegas, som forskellige fraktioner af trotskister, stalinister, monarkister, socialdemokrater og gangstere kæmper for at få fingre i. Ingen af dem skyr nogen midler for at vinde over de andre, bl.a. viser en kommunistisk sammensværgelse og attentatet mod den jødiske politikommissær sig at være iscenesat af nazisterne. Volden hersker overalt, og i krogene opruster parterne til en ny verdenskrig, mens tilhængerne af republikken bliver mere og mere trængt. 

Nationalisme og pacifisme

I virkelighedens verden var de to fløje også repræsenteret i litteraturen, hvor forfatteren Ernst Jünger var begejstret fortaler for krigen, som han selv havde deltaget i og beskrev i bogen ”I stålstormen”. Over for ham stod pacifister som Erich Maria Remarque med bogen ”Intet nyt fra Vestfronten”, det nok mest berømte antikrigsskrift der findes. Men også forfatteren Kurt Tucholsky kom med skarpe udfald mod såvel nationalisme og militarisme som almindelig menneskelig dumhed. Tucholskys stærke pacifisme havde også sit udspring i hans erfaringer fra 1. verdenskrig. Som han sagde: ”Hellere kujon i fem minutter end død resten af livet”.  Tucholskys feltråb var ”Tiden råber på satire”, og det er også titlen på en essaysamling, der kan lånes på biblioteket.

 Christopher Isherwood

Christopher Isherwood

Men selvom samfundsforholdene i Weimarrepublikken var yderst problematiske, blomstrede kunst og kultur, og Berlin var det hektiske centrum for Weimarkulturen. Minoriteter, som var uglesete i deres hjemlande, drog mod venligere himmelstrøg i såvel Paris som Berlin, og en af dem var den britiske forfatter Christopher Isherwood. Isherwood opholdt sig i Berlin i årene før Hitlers magtovertagelse i 1933, og den direkte årsag til hans selvvalgte eksil var hans homoseksualitet. Årene i Berlin var Isherwoods læreår, og han udødeliggjorde perioden i romanerne ”Mr. Norris skifter tog”, og – ikke mindst – ”Farvel til Berlin”. 

”Farvel til Berlin” handler om den unge forfatter, Christopher, der kommer til Berlin og får et lejet værelse hos en dame ved navn Frl. Schroeder, mens han forsøger at få gang i sin forfatterkarriere. Samme sted bor en række farverige personager, hvoraf den mest mindeværdige er den unge cabaretsangerinde, Sally Bowles, som siden blev udødeliggjort af Liza Minelli i filmatiseringen af romanen, nemlig den uforglemmelige ”Cabaret”. 

 Anita Berber

Kabareter og dekadence

Og netop kabareterne var et ægte berlinerfænomen i perioden med sangerinder og danserinder som Claire Waldoff og Anita Berber som eksponenter for det dekadente miljø, vi også møder i ”Babylon Berlin”. I TV-serien levendegjort i natklubben Moka Efti, hvor der danses på livet løs til musik, sunget af den androgyne sanger(inde), Nikoros, som minder os gevaldigt om Marlene Dietrich. Marlene Dietrich fik sit store gennembrud i filmen ”Der Blaue Engel” i 1930. Sammen med Nikoros optræder en gruppe danserinder i bananskørt som en hilsen til Josephine Baker og hendes berømte scenekostume til dansen Danse Sauvage.

 Josephine Baker

På bunden af samfundet

Hvad angår musikken, så spiller Bertolt Brechts og Kurt Weills ”Dreigroschenoper” (”Laser og Pjalter”) en væsentlig rolle i seriens sidste afsnit, hvor et drama udspiller sig i teatret under forestillingen. Brecht og Weill var kommunister og deres stykke udspiller sig på samfundets bund blandt ludere og lommetyve som den småkriminelle Mackie Messer, hvis sang, ”Die Moritat von Mackie Messer”, er stykkets mest kendte. 

Og nu vi er på samfundets bund, kommer vi ikke uden om forfatteren Alfred Döblin, den jødiske læge, som skrev en af tidens mest berømte og filmatiserede romaner, ”Berlin Alexanderplatz”, om Franz Biberkopf, overleveren fra verdenskrigen, som trods de bedste intentioner havner blandt samfundets bærme og bare synker lavere og lavere ned i elendigheden. Men Döblin var ikke den eneste til at beskrive kårene blandt de dårligst stillede; også forfattere som Hans Fallada og Erich Kästner gav hjertegribende beskrivelser af flipproletarer og funktionærer i romanerne ”Lille mand, hvad nu?” og ”Fabian”. 

Bogen bag TV-serien

TV-serien ”Babylon Berlin” bygger på Volker Kutchers historiske krimiserie, hvis første bind, ”Den våde fisk”, om en desillusioneret politibetjent med krigstraumer bliver overflyttet fra Köln til Berlinafdelingen, fordi han i selvforsvar har dræbt en psykopatisk massemorder. Inden længe bliver han involveret i opklaringen af et mystisk mord på en russer og en plan om at smugle 80 mio. mark fra Rusland til Berlin.

Babylon Berlin” kan streames på DR indtil 19. marts.

Materialer