Anbefaling: Lær at kode i 10 nemme trin

Vores børnebibliotekar Ida anbefaler her en rigtig god bog om kodning til børn.

"Lær at kode i 10 nemme trin" er et rigtig godt sted at starte hvis du gerne vil vide lidt mere om programmering og lære at kode. Bogen gennemgår basis inden for kodning og programmering og de gængse programmer og digitale værktøjer som anvendes.

Man behøver ikke at vide en masse om kodning i forvejen. Bogen er bygget op således, at man læser den samtidig med, man prøver de forskellige programmer og lærer deres grundfunktioner at kende. 

Har man f.eks. lyst til at lære at lave et spil i scratch og lave en hjemmeside med simple HTML-koder, skal man læse denne bog foran computeren. Der er garanti for udvikling af digitale færdigheder. 

Bogen er skrevet i et letforståeligt sprog for de 10-14 årige. 

Af Anonym (ikke efterprøvet)
26.09.18
Tags