Politimand og myrdet offer ved gerningssted

5 film om forbrydelser på Filmstriben

Fem gode anbefalinger til filmaften i forbrydelsens tegn. Bliv klogere på kriminelle og deres handlinger. Oplev sande historier, som du ikke kunne tænke dig til fandtes.

Harvey Weinstein

Inden #metoo, var der ikke særlig mange der vidste hvem Harvey Weinstein var. Han har bl.a. produceret filmene Gangs of New York, Scream, Lord of the Rings, Django Unchained og Kill Bill vol. 1. I filmen hører man fra nogle af de kvinder, som har beskyldt Weinstein for seksuelle overgreb. 

Nazisterne der ikke fik sin straf

Denne tysksprogede film, repræsenterede Tyskland ved de 88. Oscaruddelinger. Baseret på sande begivenheder, handler filmen om, at en ung advokat opdager at flere nazister ikke er blevet retsforfulgt efter krigen er slut. Ingen vil lytte til den unge advokat, hvilket sætter tanker i gang hos ham – burde man åbne krigens, knapt nok, lukkede sår? 

Voldtægt som krigsvåben

Voldtægt har desværre altid fulgt med krig. Flere har endda aktivt brugt det som krigsvåben. For findes der et større kontroltab, end ikke at kunne styre hvad der sker med ens egen krop?

I denne dokumentar hører man forskellige kvinders voldsomme erindringer fra Balkan-krigen, hvor de alle blev voldtaget. Nu har de dannet en forening, hvor de taler om det og bryder med tabuet. 

Sci-fi drama om racisme

I dette svenske sci-fi drama, er der overmennesker og undermennesker. Undermenneskerne placeres i fængsler. Dette sker også for Alex. Han beslutter sig dog for at flygtet - om det så koster ham livet. 

Med tydelige spor i raceproblematikker, både i fortiden og den dag i dag, rammer Det hvide folk ned i en samfundsaktuel kritik af, hvordan verden er delt op. 

Tæt på terroristerne

En journalist undersøger et jihadistisk miljø af unge mænd, som planlægger terror. Han infiltrerer gruppen, men føler han kommer for tæt på. Han trækker sig og går til politiet. Nu vil politiet have, at han går tilbage i gruppen og fortsætter sin undersøgelser. 

Hvem trækker i trådene og tager de store beslutninger for gruppen? Det viser sig, at det måske er meget større end journalisten havde forstillet sig.