Hvad sker der hvis mit lån er væk?

Materialerne skal erstattes, hvis de bliver ødelagt eller bliver væk.

Erstatningsprisen svarer til bibliotekets genanskaffelsespris + administrationsomkostninger. 

  • Ved bortkommet eller ødelagt materiale vil erstatningsprisen normalt tage udgangspunkt i bibliotekets anskaffelsespris med et tillæg til administration og teknisk klargøring på 80 kr.
  • Hvis det drejer sig om dele af et større værk, kan biblioteket kræve erstatning for hele værket.
  • Vær opmærksom på, at dvd’er, cd-rom’er, playstation-spil og lydbøger på grund af ophavsretslige forhold kan være meget dyre at genanskaffe.
  • Du kan blive udelukket fra at låne, hvis du gentagne gange har misligholdt din forpligtelse til at aflevere lånte materialer i ubeskadiget stand, eller hvis du skylder 200 kr. eller mere i gebyrer.

OBS! Biblioteket påtager sig intet ansvar for skader, der er opstået på brugerens eget maskinel i forbindelse med benyttelse af hjemlånte materialer.

Opkrævning, udlæg og lønindeholdelse

Hvis Borgerservice skal rykke for den manglende betaling af gebyrer, koster det 250 kr. i ekspeditionsgebyr pr. rykker.

Hvis betaling ikke finder sted, kan sagen oversendes til SKAT til inddrivelse ved udpantning eller ved lønindeholdelse – jf. Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, § 4a og § 11. Omkostningerne i forbindelse med varsel om udlægsforretning udgør som minimum 500 kr.

Gå ind på Mit betalingsoverblik og se dine ventende eller manglende betalinger til kommunen. Du kan tilmelde dine regninger til Betalingsservice og evt. foreslå en betalingsaftale, hvis du ikke kan betale hele beløbet på én gang.