Novellelæseklubben

En god kop kaffe og en dejlig bid litteratur. Få en hyggelig start på ugen hver mandag formiddag i novellelæseklubben, hvor der er plads til både umiddelbare indfald, filosofiske betragtninger og anekdoter fra deltagerne. Vi læser kortere tekstformater, mest noveller og romanuddrag og hører hinandens reaktioner undervejs.

Der er ingen forberedelse eller tilmelding til novellelæseklubben. Alle får teksten udleveret og kan følge med i den, mens litteraturformidleren læser. Eller man kan lukke øjnene og bare lytte. Alle er velkomne, du skal blot dukke op – og vi glæder os til at se dig.

Opstart mandag 17. august. Online version torsdag 20. august. Derefter hver mandag og torsdag kl. 10.00.

Kontakt Anette Liebmann absv@rudersdal.dk hvis du har nogen spørgsmål.