Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
32-40 kr.
Bibliotek
Målgruppe
For alle
For voksne

Kulturcafé Argentina - en kulturhistorisk rejse

17.04.23
Kom med på en kulturhistorisk rundrejse i Argentina – og hør om forfattere og fodboldspillere, pampas og pingviner.

Argentina er nok mest kendt for tango og gauchos – de sydamerikanske cowboys. Men ved nærmere bekendtskab finder man store kulturelle forskelle mellem de forskellige regioner – fra det subtropiske nord, hvor den gamle indianske kultur stadig dominerer, over pampassens store slettelandskaber til Patagoniens kølige og tyndtbefolkede nationalparker.

Argentina kan opleves på hjul – som Che Guevara gjorde på sin berømte motorcykeltur. Men de fleste vil nok foretrække fly kombineret med bus og bil for at tilbagelægge de 4.000 km. fra nord til syd.

Tag med på en rejse fra betagende Buenos Aires til Mendozas vinmarker, langs de mægtige Andesbjerge til kontinentets sydspids, Tierra del Fuego og hør om forfattere og fodboldspillere, om eventyrere og opdagelsesrejsende, pampas og pingviner, når bibliotekar Jesper Christoffersen og litteraturformidler Julie Garde fortæller – i ord, lyd og billeder.

Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte: Julie Garde på jg@rudersdal.dk

Hvis du er medlem af Rudersdal Kulturklub, kan du få rabat på din billet. Meld dig ind i Rudersdal Kulturklub her: Kulturklub Rudersdal | Rudersdal Kommune