Gå til fritidsundervisning

Hos Ung i Rudersdal kan du gå til en masse forskellig fritidsundervisning. Bibliotekerne har to tilbud denne sommer, som du kan deltage i.

Bogklub for piger

Kan du virkelig godt lide at læse bøger, som du næsten ikke kan slippe igen. Kunne du godt tænke dig at komme i gang og samtidig være i et fælleskab omkring litteratur, så kom og vær med i bogklubben på GÅRDEN. I denne gruppe skal vi tale om, hvilke genrer af bøger, som vi godt kan lide at læse, og hvad der gør en bog fængende og spændende lige netop for dig. Vi skal læse en masse bøger inden for forskellige genrer. Vi vil komme til at vælge bøger i fællesskab, som vi alle skal læse og diskutere sammen. Fremfor alt skal vi nørde, hygge, drikke te og snakke om bøger. Vi skal på ture, have gæster og meget andet. Klubbens medlemmer vil få stor indflydelse på indholdet.

Læs mere om bogklub for piger og tilmeld dig

Cafe Udsyn

I denne gruppe taler vi om f.eks. præsidentvalg, politik eller filosofi . Alt, hvad der rører sig omkring os i samfundet og ude i verden. Du er selv med til at vælge emnerne, og med hjælp fra litteratur, film og artikler bliver du klogere på alt det, som du går og filosoferer over i din hverdag. Underviseren sørger for, at alle i gruppen føler sig trygge og kommer til orde. Har det din interesse, så kom og vær med til interessante og lærerige samtaler.

Læs mere om Cafe Udsyn og tilmeld dig

Fritidsundervisning

På Ung i Rudersdals hjemmeside kan du finde en masse forskellig fritidsundervisning, som du kan gå til. Der er undervisning for alle unge i målgruppen 6. klasse og opefter, og der er også tilbud til dig, der går i 4. og 5. klasse (Fri med Stil).

Se alle tilbud på Ung i Rudersdals hjemmeside