Kvinder i et tog med høretelefoner i ørene

Hør hårdkogte True Crime podcasts

13.02.20
Vi anbefaler de bedste nervepirrende True Crime podcasts til togturen, opvasken eller gåturen. Bliv klogere på politiets efterforskningsmetoder og menneskets psyke.

True Crime er en genre, der, som navnet antyder, handler om ”rigtige forbrydelser”. Det er altså ikke fiktion. Genren dækker bredt over alt fra uopklarede mord til millionsvindel med penge. Podcast-formatet passer godt til genren, da autenticitet giver intensitet. Man bliver som lytter holdt fast i en spændende historie, der ofte fortælles med diverse lydeffekter og interviews af ”rigtige” personer, der har tilknytning til den aktuelle sag.

Hvad er en god True Crime podcast?

Nogle kriterier for en god True Crime podcast kan være, at den er velproduceret, hvilket betyder, der er spillet på flere virkemidler så som dramatisk musik, slørede stemmer, mange suspense-sekvenser, som holder lytteren hungrende efter mere og liiige må høre et afsnit mere… lydens page turner!

Vores anbefalinger

Vi kommer her med nogle anbefalinger til spændende og nervepirrende True Crime podcasts. Mange af dem kan gøre os lidt klogere på, hvordan man iværksætter en efterforskning, og hvad der kan drive en drabsmand til at begå den ultimative forbrydelse; at slå et andet menneske ihjel. De kan samtidig give os nogle perspektiver på, hvordan forbrydelser kan trække lange tråde ud i et samfund og ned gennem generationer.

Danske podcasts

Efterforskere på gerningssted

Kvinden med den tunge kuffert

Kvinden med den tunge kuffert; Podcasten der satte skub i mange danskeres interesse for podcast som True Crime medie. Den handler om en kvinde, der nok ikke er helt, hvem hun giver sig ud for at være. Der skete mystiske ting rundt omkring i Danmark, hvor hun indlogerede sig… at fortælle mere om handlingen, ville være at ”spoile”, så lyt selv til den velproducerede podcast. Krister Moltzen står bag, og han fører lytteren gennem mysteriet i jagten på kvinden og sandheden.

Sagen om Kvinden med den tunge kuffert førte til en retsag i december 2018. Hvis du ikke kender til sagen og dommen, så undersøg den ikke, før du har lyttet til Krister Moltzen og Third Ears podcast.

http://thirdear.dk/arkivet/

eReolens true crime serie

På eReolen er de også begejstrede for True Crime, og der ligger efterhånden mange til fri aflytning. Der er bl.a. På stribe – din seriemorder podcast på hylden. Serien dykker ned i nogle af kriminalhistoriens mest uhyggelige og kendte seriemordere.

https://ereolen.dk/tema/ny-true-crime-podcast-i-tre-dele

Mørkeland

Mørkeland er en dansk True Crime-podcast, som udforsker to gamle kriminalsager hver uge. De to værter har en sag med hver og afslører ikke på forhånd for hinanden hvilken.

https://www.moerkelandpodcast.dk/

Dronekrigeren

I podcastserien “Dronekrigeren” går to værter fra P1 Dokumentar i gang med at undersøge et formodet terrornetværk i Danmark, som Basil Hassan menes at stå bag. Imens rejser mellemøstkorrespondent Puk Damsgård til Syrien for at finde ud af, hvad Basil Hassan lavede i Islamisk Stat, og hvorfor myndighederne mener, at han er så farlig.

https://www.dr.dk/radio/p1/dronekrigeren

Engelske

Mange af de amerkianske podcasts eksperimenterer med at være multimodale, hvor der for at inddrage lytteren endnu mere er lavet interaktivt grafisk materiale på pocastens hjemmesiden. Som lytter kan man således gå i dybden med de forskellige sager og sideløbende med podcasten prøve at samle nogle af de løse ender selv. 

Efterforskningstavle

Serial

Serial er en sværdvægter inden for podcasts om True Crime genren. Serial har vundet alt, hvad der er at vinde af priser for podcasts. Der er indtil videre lavet 3 sæsoner. Sarah Koenig er vært og leder lytteren gennem intense historier om forbrydelser i 3 meget forskellige sæsoner.

1. sæson: En high-school pige fra Baltimore forsvinder efter skole en dag i 1999. Hendes 17årige ekskæreste bliver arresteret og får livstid for forbrydelsen. Han vedholder sig den dag i dag hans uskyld. Podcasten søger at komme til bunds i sagen, der blev afgjort pga. ét vidne. Der stilles spørgsmålstegn ved hele efterforskingen og den efterfølgende retssag.

2. sæson: Denne sæson handler om den amerikanske soldat Bowe Bergdahl, der i 2009 forsvandt fra sin base i Afganistnas bjerge. I 2014, 5 år senere bliver han central i en fangeudveksling med Taleban. Podcasten belyser sagen, som delte vandende i den amerikanske befolkning; var Bowe Bergdahl dessertør og Talebansympatisør, eller blev han taget til fanget og tortureret i 5 år!?

3. sæson: Den tredje sæson af Serial går bag om det amerikanske retssytem, da podcasten i et år sender inde fra en domstol i Cleveland. Der er mange forskellige historer og sager, der bliver fortalt. Hvert afsnit er en ny sag.

https://serialpodcast.org

Atlanta Monster

Denne true crime podcast fortæller historien om en mørk plet på Atlantas historie, da den handler om forsvundne og myrdede afroamerikanske børn og voksne for ca. 40 år siden. I dag sidder én mand i fængsel for alle forbrydelserne. Podcasten belyser, at retfærdigheden ikke er sket fyldest og ofrenes familier sidder stadig tilbage med ubesvarede spørgsmål. Ved at dykke ned i sagen og gå i åben dialog med de involverede, sætter Lindsey Payne fokus på en stor tragedie i Atlantas og USAs historie.

https://atlantamonster.com/

Up and Vanished

Up and Vanished har ligesom Atlanta Monster Lindsey Payne som vært.

Sæson 1: Who killed Tara Grinstead:
Første sæson handler om en skønhedsdronnings forsvinding i 2005. Hun er aldrig blevet fundet, og ingen er blevet dømt i sagen – lige indtil denne podcast begyndte at dykke ned i sagen… Podcasten førte til at sagen blev genåbnet og i 2018 begyndte en ny retssag!
https://upandvanished.com/

Sæson 2 Kristal Reisinger:
Anden sæson handler om Kristal Reisingers forsvinden; en mor til en 3 årig, der forsvinder i Colorados bjerge efter at have opholdt sig i længere tid sammen med en okult sekt.
https://season2.upandvanished.com/listen2/

To Live and Die in L.A. “ The dissaperance of Adea Shabani”

En 25-årig makedonisk kvinde forsvinder sporløst fra sin lejlighed i Hollywood i februar 2018. Hun var i Hollywood for at realisere sin store drøm om at blive skuespillerinde. Podcasten er forsøger at finde frem til, hvad der skete med Adea Shabani. Det foregår i et hæsblæsende tempo, hvor podcastens vært Niel Strauss kommer meget tæt på flere involverede i sagen og kommer måske dybere og længere i efterforskningen, end nogen har gjort før.

https://livediela.com/

Materialer