Børn læser en bog
Børn læser en bog

Find den rigtige bog og læs løs

Børnebibliotekarerne giver tips til gode bøger.

Kniber det med læselysten hos dit barn? Så har han eller hun måske bare ikke fundet den rigtige bog endnu. Børnebibliotekarerne anbefaler her bøger indenfor forskellige genre.

Fagbøger:

Nick Caruso og Dani Rabaiotti: Kan den prutte? – fup og fakta om fis og fauna

Hunde gør det. Tusindben gør det. Og dinosaurerne gjorde det. Du gør det. Blæksprutter gør det ikke. Måske gør edderkopper det, men det kræver mere forskning. Fugle gør det ikke, men de kunne, hvis de ville. Sild gør det, men kun for at kommunikere med hinanden.
Dette er den bedste videnskabelige bog om dyreflatulens, du nogensinde vil læse. Snart vil du selv være en ekspert i mere end 80 dyrearters prutter. Videnskab og humor går hånd i hånd for sikre læsere fra ca. 10 år.

Sjove bøger:

Max Brallier: Monsterinvasionen (1. del af serie)9

Det er 42 dage siden Jorden gik under. De voksne er forsvundet, og der er ingen kontakt til omverdenen. Det lyder trist, men det er det ikke for Jack, der sammen med sine venner hænger ud i et sejt træhus. De har nok at se til, for monstre er der nok af: zombier vakler rundt i byen, og det ene afskyelige monster efter det andet er også flyttet til nabolaget. De skøre monstre og tegningernes kommentarer til Jacks fortælling gør bogen virkelig sjov, samtidig med den er spændende og velfortalt. Sjov og fart på for ca. 9-12 år.

Mysteriet opklares:

Kenneth Einspor: Børges burgers.
En masse kæledyr forsvinder i byen, hvor de to søstre Rose og Olivia er på besøg hos deres onkel Gys. Og sker der ikke noget mystisk i Børges burgerbar? Det er lige et mysterium for de to nysgerrige piger. Er du til flere mysterier, de to opklarer, så læs også: Tåge over kuldskær og Lærerens darling. Gode nye historier for dig fra fra 9 år.  

Arghh...til dig med gode nerver:

Jakob G. Madsen: Gameboy. Vild maskine, 2019
Mon ikke Sebastian skulle ha' undersøgt det lidt grundigere først, inden han en sen nat åbner et nyt ukendt spil på sin PC? Et rigtigt gys for dig fra 11 år.

Fanatsy og sci –fi: 

Adam O: Den rustne verden – flugten fra Danmark
Vi befinder os i en fremtid, hvor Danmark er forvandlet til en stor losseplads og hvor København er flyttet til Grønland under en stor plakstikglaskupel. Nu kaldet Ny København. Her bor de søskende Lærke, Peter, Boris og Ramona sammen med deres forældre. De skal på ferie hos deres morfar. Men ferien bliver aflyst. Det finder de fire børn sig ikke og de stjæler derfor billetterne til Jetbotten for selv at tage afsted og besøge morfaren, desværre styrter de ned over Danmark og lander lige midt på Århus rådhus. Nu venter der dem en lang rejse gennem en ubeboet kæmpe losseplads omgivet af et gigant plastikhav. Heldigvis får de hjælp af ”skrot” som er en gammel rusten robot, som er kasseret og ladt tilbage i Danmark. Men det desværre er der også flere fjender der jæger dem. 
Vildt spændende og godt skrevet, med de fineste illustration ved hver kapitel. Fra ca. 10 år, første del af en serie, anden del er lige udkommet den 8. november. – kan ikke vendte med at læse den. 

Venskaber/hverdag:

Mette Klink: Vibe ved vandkanten – Et nyt navn
Vibeke hader sit navn og vil i stedet gerne hedde Vibe, men hendes mor tager det ikke alvorlig og bliver ved med at kalde hende Vibeke. En dag bliver Vibeke så vred og beslutter sig at stikke men det er lige før det går grueligt galt. En rigtig historie om den viljestærke pige Vibe. Personerne er troværdige og læseren vi helt sikkert kunne genkende de tanker og følelser som Vibe oplever. Illustrationerne understøtter fint både tekst og stemning i bøgerne. Fra ca. 8 år. Der er 3 bøger i serien Vibe ved vandkanten. 
 

Materialer