Foto: Mand med guitar
Foto: Mand med guitar

The blues is here to stay

25.03.15
Billie Holiday og Muddy Waters fylder begge 100 år i begyndelsen af april 2015.
I begyndelsen af april 2015 kan to af bluesmusikkens store profiler fejre 100 års fødselsdag næsten samtidig. Det drejer sig om bluesguitaristen Muddy Waters – med det borgerlige navn McKinley Morganfield – som fylder 100 år d. 4. april, og sangerinden Billie Holiday – Eleanora Fagan – der som regel kategoriseres som jazzsangerinde, men som lige så godt kunne havne i rubrikken bluessangerinder. Billie Holiday ville være fyldt 100 år d. 7. april.
 
Muddy Waters
Muddy Waters anses normalt som grundlægger af den såkaldte Chicago Blues-skole, og hans indflydelse på den moderne rytmiske musik, ikke mindst på rockmusikken, har været ganske betydelig. Med et 4-mands orkester bestående af elektrisk guitar, trommer, bas og mundharmonika skabte Muddy Waters en musikstil, som fik stor gennemslagskraft i forhold til 1960´ernes rhythm´n´blues-musik, og som gav inspiration til en række af tidens kommende stjerner: The Rolling Stones, Jimi Hendrix, Eric Clapton, The Animals, osv. 
 
Fire af Muddy Waters´ mest kendte numre er optaget på Rock and Roll Hall of Fame´s liste over rockmusikkens 500 vigtigste sange: ”Mannish boy”, ”Got my mojo working”, ”Hoochie Coochie man” og ”Rollin´ stone” – men man kunne nævne et utal af andre lige så kendte titler, som Muddy Waters enten selv har skrevet, eller som han har gjort til sine egne i kraft af sin fortolkning af dem. Muddy Waters er en gigant inden for blues-musikken, og hans plader bliver løbende genudsendt.
 
 
 
Billie Holiday
En gigant - eller måske snarere et musikalsk pejlemærke - kan man også kalde den amerikanske sangerinde Billie Holiday, hvis private liv i udstrakt grad var præget af fattigdom, vold og narkotikamisbrug, men som i kraft af sin musik har sat sit uudslettelige aftryk på blues- og jazzmusikken. 
 
Billie Holiday begyndte at synge på barer og værtshuse som 20-årig, og da komponisten John Hammond ved sådan en lejlighed hørte hendes stemme, var grunden til hendes musikalske gennembrud lagt. Hammond introducerede Holiday til jazzmusikere som Duke Ellington, Benny Goodman, Ben Webster og Lester Young, og det var sammen med disse, hun i de kommende år skabte sig en karriere som sangerinde – uden at opnå den store rigdom, men med en række langtidsholdbare indspilninger til følge. 
 
Ikke mindst sangen ”Strange fruit”, som Holiday indspillede første gang i 1939, blev en slags kendingsmelodi for hende. Lewis Allens sang om 3 myrdede, sorte borgerrettighedsforkæmpere i Sydstaterne i USA passede perfekt til Billie Holidays følelsesladede og sårbare stemme, bl.a. fordi sangerinden til dels kunne genkende sangens budskab i sin egen families historie. Hendes far blev ganske vist ikke lynchet, som personerne i sangen; men han – og Billie Holiday selv – fik til gengæld rig lejlighed til at stifte bekendtskab med racismens grimme ansigt i USA i 1930´erne, 1940´erne og 1950´erne.
 
Southern trees bear a strange fruit,
Blood on the leaves and blood at the root,
Black bodies swaying in the Southern Breeze,
Strange fruit hanging from the poplar trees.
 
Billie Holiday var gift flere gange, men det var Lester Young, hun var knyttet til i et skæbnefællesskab, der rakte ud over deres musikalske samarbejde. Når de to spillede og sang sammen, skabte de musik, som ikke var af denne verden; men desværre fulgtes deres skæbner også ad i misbrug og helbredsmæssigt forfald. Da Lester Young døde d. 15. marts 1959, var Billie Holiday selv i en særdeles dårlig fysisk forfatning, så det var ikke nogen overraskelse, da hun døde få måneder senere, d. 17. juli. 
 
Billie Holidays talrige indspilninger vil blive stående længe i musikhistorien, hvor de bl.a. har skaffet hende en plads i Grammy Hall of Fame. Hendes indflydelse på senere tiders jazz- og bluessangerinder har været enorm, ikke mindst på grund af hendes brug af fraseringer, der var stærkt inspireret af jazzmusikkens blæseinstrumenter. Og så var hendes fremførelse af sit repertoire aldrig det samme to gange i træk: ”Jeg tror aldrig, jeg har sunget på samme måde to gange. Den ene aften er det lidt langsommere, den næste aften lidt gladere, afhængig af, hvordan jeg føler mig. Det hele er en del af mit liv” (citeret efter Peter Poulsens lille bog Billie Holiday).