Biblioteket kommer til dig
Kan du ikke selv komme på biblioteket? Så lad os komme til dig.
Kan du ikke selv komme på biblioteket? Har du svært ved selv at bære materialerne hjem, f.eks. fordi du er langvarigt syg eller handicappet? Så vær med i "Biblioteket kommer" ordningen, hvor du vil få materialerne bragt ud fast hver 4 . uge.
"Biblioteket kommer" er en ordning, hvor du gratis kan få bragt bøger, lydbøger, musik-CD'er og andre materialer hjem til din adresse.
Du er også velkommen til selv at komme på et af Rudersdal Bibliotekerne og finde materialerne. Efterfølgende sørger vi for, at de bliver sendt hjem til dig.
Har du problemer med at læse trykte aviser?
Lydavisen er et gratis tilbud til alle borgere i Rudersdal Kommune, som har problemer med at læse trykte aviser. Lydavisen indlæses på CD og sendes med post.
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte bibliotekar Trine Uldall.
Telefon: 7268 5758 – læg evt besked
E-mail: tuld@rudersdal.dk
Telefon: 7268 5758 – læg evt besked
E-mail: tuld@rudersdal.dk