
Om dette arrangement
Sy-workshop med ATTER
Stine, som står bag ATTER, besøger biblioteket, og her får du mulighed for at få hjælp og inspiration til at sy dit eget tøj. Stine er uddannet folkeskolelærer og har siden 2018 undladt at købe nyproduceret tøj. Denne beslutning fødte ideen om ATTER, som er baseret på tøj syet af aflagt sengetøj.
På workshoppen lærer du at sy tøj ud fra ATTER-mønstre, som alle giver en bred vifte af muligheder. Du vil få mange brugbare fif med hjem og blive klædt godt på til at sy tøj selv. Tilgangen til syning er åben, kreativ og enkel - alle kan være med.
Se mere om ATTER her: https://atter.dk/
Vigtigt: Du medbringer din egen symaskine, og tag også gerne sengetøj/dug, saks, nåle, tråd med, som du skal bruge.
Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte: Lene Holmstrøm, leho@rudersdal.dk
Arrangementet er støttet af VELUX FONDEN.
VELUX FONDEN støtter i 2023 en række arrangementer, som bliver til i et samarbejde mellem foreningen Stop Tøjspild og Rudersdal Bibliotekerne. Arrangementerne sætter fokus på, hvordan vi som borgere og forbrugere kan bidrage til en mere bæredygtig brug af mode, tøj og tekstiler.
Rudersdal Bibliotekerne er et verdensmålscertificeret bibliotek, der samarbejder med borgere og foreninger og understøtter deres engagement i den bæredygtige omstilling.