Om dette arrangement

Tid
17:00 - 18:30
Pris
Gratis
Lokalitet
Furesøen
Vejlesøvej
2840 Holte
Lokalitet
Legepladsen ved Vejlesø
Medarrangør
Målgruppe
For voksne
For voksne

På tur langs Rudersdals blå åndehul

13.09.22
Badebassin på varme sommerdage, fiskedam året rundt og omkranset af nogle af Nordsjællands smukkeste skovstrækninger. Furesøen er Danmarks dybeste sø og Rudersdals blå åndehul. Sammen med kommunens øvrige 600 søer og vandhuller booster Furesøen vores natur med mængder af biodiversitet: Fugleliv, insekter og sjældne plantearter.

På denne gåtur, der begynder ved Vejlesø, kan du opleve Rudersdal-søernes tilstand anno 2022. Du kan blive klogere på, hvordan kommunen passer på vores lokale vandområder, og hvad du selv kan gøre, så vi også fremover har levedygtige søer i Rudersdal. Turen varer ca. halvanden time og ledes af aftenens ekspert Peter Bandholtz Jørgensen.

Peter Bandholtz Jørgensen er ferskvandsbiolog i Rudersdal Kommune. Han har mere end 30 års erfaring med nordsjællandske vandløb og søer og et indgående kendskab til Furesøen, som han bl.a. har arbejdet med at restaurere.

Mødested

Legepladsen ved Vejlesø, vestsiden af Holte Station

Gå til verdensmål

7,5 km kystlinje og flere end 600 søer. Den rudersdalske natur er fyldt med vand og i efteråret dykker vi ned i det. Vær med, når eksperter i vores lokale vandområder fortæller om havets og søernes vilde kredsløb - og hvordan du selv kan bidrage til mere liv under overfladen.

Mere information

Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte: Cæcilie Helmer Madsen, caehe@rudersdal.dk.