Om dette arrangement

Tid
13:00 - 15:00
Pris
Gratis
Lokalitet
På biblioteket eller online
Målgruppe
For voksne
For voksne

Merete Pryds Helle og Litterære Pennevenner

26.03.21
Husker du, da vi skrev breve? Nu kan du genopleve glæden ved at modtage og skrive breve, når vi sammen med forfatter Merete Pryds Helle hylder brevskrivningens kunst i workshoppen Litterære Pennevenner, hvor unge og ældre udveksler tanker om året 2020 og tiden efter. For hvor forskelligt oplever vi mon den særlige tid, vi lever i lige nu – på tværs af generationer?

Merete Pryds Helle har i sit forfatterskab fornyet brevromanen. I en 2 timers workshop er den prisbelønnede forfatter din litterære skrivecoach. Du får konkrete redskaber til at nedfælde tanker og skrive vedkommende breve til familie, venner - eller måske dig selv. Og som afslutning får du et brev med hjem fra et ungt menneske, som glæder sig til at modtage dit svar.
 
I dette forår skriver 25 unge Rudersdalborgere nemlig, også i selskab med Merete Pryds Helle, et særligt brev om 2020, deres håb og fremtidsdrømme lige nu. De unge er 17-19 år, går på Birkerød Gymnasium, og brevene er stilet til en ukendt Rudersdalborger – den borger kan være dig.
 
Som deltager i Litterære Pennevenner inviteres du til en afsluttende fejring af projektet, hvor alle deltagere kan møde hinanden og Merete Pryds Helle på Hovedbiblioteket i Birkerød.

Rudersdal Bibliotekerne hjælper med at distribuere brevene. Du kan underskrive dit brev anonymt eller med navn. Et udvalg af brevene udstilles i 2021. Det er naturligvis helt op til dig, om dit brev må være en del af udstillingen.

Tilmelding og evt. spørgsmål

Skriv til Cæcilie Helmer Madsen på mail caehe@rudersdal.dk.

Angiv om du til deltage i workshoppen kl. 10.00 eller kl. 13.00.

Workshop foregår på Hovedbiblioteket i Birkerød. Kan vi ikke mødes pga. covid19, afholder vi workshoppen online i digitalt møderum, hvor vi i selskab med Merete Pryds Helle kan se hinanden og tale sammen.

Materialer