Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
40 kr.
Bibliotek
Målgruppe
For voksne
For voksne

Kulturcafé Nordengland – fra Beatles til Brontë

21.09.23
Kom med på en kulturhistorisk rundrejse i det nordlige England – og hør om litteraturen, landskabet, musikken og menneskene.

The Lake District i det nordlige England er ét af landets mest besøgte turistområder – og har været det, siden William Wordsworth i det 18. århundrede med sine rejsebeskrivelser placerede det øverst på turisternes ønskeliste. I dag er området stadig guddommeligt smukt og samtidig rigt på kulturelle oplevelser.

Lidt længere mod nord markerer Hadrian’s Wall Romerrigets gamle grænse til barbarernes land, mod syd breder de gamle arbejderbyer Manchester og Liverpool sig med deres industri- og musikhistorie, og langs østkysten ligger borge, klostre og søfartscentre som perler på en snor.

Tag med på en rejse rundt i Nordengland og hør om forfatterne William Wordsworth, Beatrix Potter og søstrene Brontë, der alle lod sig inspirere af de smukke landskaber, Liverpools rige musikhistorie med the Beatles som kronen på værket, og de mange andre store personligheder fra kejser Hadrian til kaptajn Cook, der var med til at gøre Storbritannien til et imperium.  

Bibliotekar Jesper Christoffersen og litteraturformidler Julie Garde fortæller – i ord, lyd og billeder. 
 

Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte: Julie Garde på jg@rudersdal.dk