
Om dette arrangement
Foredrag: Den Nye Verdensorden efter krigen
Med den største krig i Europa siden 2. verdenskrig, global inflation og et fuldstændig forandret energimarked er vi på vej ind i en ny verdensorden. Hvor står Europa nu? Amerika, Kina – og Rusland? Hvordan er tankesættet hos hovedpersoner som Joe Biden, Xi Jinpeng, Zelenskyj og Putin? Hvordan ser deres verdensbillede ud, og hvad har de hver især på spil?
Jens Worning har i 35 år beskæftiget sig med Rusland og globale forhold. Han har brugt det meste af 2022 på at undersøge konsekvenserne af krigen og har bl.a. besøgt Øst- og Centraleuropa. Hør hans højaktuelle foredrag, hvor der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål. Og få Jens Wornings svar på ét helt centralt: Hvordan navigerer vi i en verden, hvor vi ikke kender spillereglerne for fremtiden?
Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte: Preben Hindberg på PEHI@rudersdal.dk