Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
Gratis
Målgruppe
For voksne
For voksne

Filosofisk salon: Magt & frihed

04.11.21
Når vi afgiver vores stemme til et valg, overlader vi beslutninger om vores samfund til andre; til politikere og partier. Men hvordan kan vi være frie, hvis væsentlige forhold omkring vores tilværelse er overladt til andre at bestemme? Og hvordan forholder vi os egentlig selv til magt, når vi skal træffe beslutninger, der har direkte indflydelse på andre menneskers liv – f.eks. i vores familie, arbejde eller parforhold? 

Dilemmaet mellem magt og frihed er omdrejningspunktet for efterårets anden filosofiske salon, hvor du bl.a. bliver præsenteret for filosoffer som Thomas Hobbes, Robert Nozick og John Rawls. Glæd dig til nye og overraskende perspektiver på din egen og andres magt.

Kan salonen ikke afholdes fysisk på biblioteket pga. Covid-19, afvikles den i stedet digitalt på Teams. Du får i så fald tilsendt link på mail og kan deltage via computer.