Om dette arrangement

Tid
17:00
Pris
Gratis
Lokalitet
På biblioteket og online
Målgruppe
For voksne
For voksne

Eftertanker: Lone Frank & Niels Overgaard

10.09.21
Kan menneskedyrets biologi, behov for kærlighed, nærhed og ja, til tider irrationelle og egocentriske, adfærd forenes med den disciplinerede livsførelse, som en pandemi kalder på? Kan samfundssind f.eks. oversættes til stoicisme. Og sociale bobler til kærlighedsrelationer ...?

Videnskabsjournalist Lone Frank var ved at lægge sidste hånd på sin nye bog Størst af alt – om kærlighedens natur, da et vist virus overtog dagsordenen på verdensplan. Og journalist Niels Overgaard var netop udkommet med sin nye bog om moderne stoicisme Det hele handler ikke om dig – antikke principper for et liv med sindsro, frihed og mening. 

Vær med, når de to forfattere sætter menneskedyret under lup: Hvad sker der med os i spændet mellem det ansvarlige og fornuftdrevne – og driften, lysten og behovet for bare at give slip. Hvem er vi egentlig – i krise og kærlighed? 

Livestream

Vi livestreamer arrangementet på Rudersdal Bibliotekernes facebookside, så du kan også vælge at se med via din skærm, hvor du kan stille spørgsmål undervejs i kommentarfeltet.

Optagelsen kan efterfølgende ses på rudbib.dk/live. 

Materialer