Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
75 kr.
Målgruppe
For voksne
Medarrangør
For voksne

David Trads og Sara Maria Glanowski

01.10.20
Fra de fattigste miljøer i New York og middelklassens midtvesten til Texas, konspirationsteoriernes højborg i syd. Tag med USA-eksperterne David Trads og Sara Maria Glanowski på et medrivende roadtrip gennem den amerikanske virkelighed lige nu, hvor polariseringen i skyggen af corona aldrig har været større.

Hvad er det for et land, der 3. november går til valg om ikke bare et præsidentembede, men verdens mest magtfulde post? Og hvem er amerikanerne, der stemmer om deres – og til en vis grad – vores fremtid?

David Trads er en af Danmarks mest anerkendte USA-analytikere, journalist og forfatter til den aktuelle og kritikerroste Amerika, hvor er du? Sara Maria Glanowski er journalist, bosiddende i New York, et af coronaudbruddets største epicentre, og forfatter til den dokumentariske bog Skyggebokser, der tog anmelderne med storm med sin stærke fortælling om et USA på vrangen.

Vær med, når vi spørger dem: 'Hvem bliver USA’s næste præsident?'

Arrangeret i samarbejde med AOF

Bemærk: På grund af corona kan der ske ændringer ift arrangementerne på biblioteket. Hold dig opdateret på rudbib.dk/corona.

Materialer