Om dette arrangement

Tid
(Hele dagen)
Pris
0 Kr
Lokalitet
Danmark
Udstillinger

Udstilling: Kaskelotternes sang

04.08.18
Fra den 4.8 - 21.10 kan du få en anderledes litterær oplevelse med udstillingen over Bent Hallers roman "Kaskelotternes sang".

Hvalungerne Tangøje og Gylte og kaskelotmoderen, flokken, Gamle Dick og spækhuggerne er vokset ud af romanen ”Kaskelotternes sang” og kan bevæges rundt i biblioteket, mens du hører deres ”sang” og digter dine egne historier med dem.

Kom og forném oceanet, se og rør hvalerne fra bogen af forfatteren Bent Haller på Hovedbiblioteket i Birkerød. 

Vi har iscenesat romanen i en installation, der er for børn (primært 8-12 år) og deres voksne. Også de mindre børn kan lege med hvalerne.

Børnene og de voksne kan gå på opdagelse i udstillingen med det familiehæfte, vi har produceret. Du kan også lave din egen klemmehval. Vi har klemmer, sakse, karton, lim og tusser parat i biblioteket.

Hvordan blev udstillingen til?
Udstillingen er lavet af scenograf- og oplevelsesdesigner Eva Wendelboe Kuczynski v/Alba Nowik production i samarbejde med biblioteket. Udstillingen er én af 10 producerede udstillinger over børnebøger, udviklet i 10 forskellige biblioteker under projekt ”Fang Fortællingen”.

Det er jubilæumsudgaven med illustrationer af Lea Letén, der danner forlæg for udstillingen. Jubilæumsudgaven kom i 2016 og 1. udgave i 1981.

Udstillingerne er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen og Nordea-fonden.