Om dette arrangement

Tid
19:00 - 19:35
Pris
Gratis
Lokalitet
Online
Målgruppe
For forældre
For forældre

De bedste billedbøger om det svære & det nære

13.10.21
Moderne billedbøger tager mange eksistentielle emner op, som du kan snakke med dit barn om. Gennem højtlæsning hører barnet om andres følelser og spejler sig i historier, som er med til at udvikle empati og forståelse af sig selv og andre. Særligt nogle billedbøger kan hjælpe dit barn med at forstå forskellige følelser og oplevelser i tilværelsen, f.eks. døden, sygdom, ensomhed, kønsidentitet og meget mere.

Vær med hjemme ved skærmen, når vores børnebibliotekarer Vibeke og Cathrine anbefaler og fortæller om de fine billedbøger, der behandler det svære og det nære. Du får også præsenteret underfundige og anderledes billedbøger, der kan give gode læsestunder til dit barn og dig.

Du kan stille spørgsmål undervejs i kommentarfeltet, mens vi livestreamer via Rudersdal Bibliotekernes facebookside.

Efter booktalk’en kan du gå direkte ind på vores hjemmeside og reservere de bøger, du er interesseret i. Videoen kan efterfølgende også ses på rudbib.dk/live. 

For forældre med børn 3-8 år.