Om dette arrangement

Tid
(Hele dagen)
Pris
Gratis
Målgruppe
For børn
For børn og unge

Vær med i sommerbogen

14.06.21 - 21.08.21
Sommerbogen 2021 - læs tre bøger og få en gratis bog! 

Børnebibliotekerne bugner af bøger om mageløse magikere, piger med power, dumdristige drenge, kæphøje riddere, en superheltekaptajn med underhylere, spændende fagbøger om dyr, sport, naturvidenskab og meget mere, der blot venter på at blive læst af dig.   
Læs eller lyt til en lydbog i din sommerferie!  

Du skal læse eller lytte minimum 3 bøger, og inden start skal du hente et Udfordringsark (kan hentes fra mandag d.7. juni) på dit bibliotek - eller printe det ud fra bibliotekets hjemmeside rudbib.dk (link) På arket kan du krydse af, hvad du mener om bøgerne, du har læst. Du kan også lave en lille anmeldelse af bøgerne, hvis du bobler over af anmeldertrang. Der er også sjove udfordringer – som f.eks. at læse i mørke. Du kan prøve dem, hvis du har lyst.  

Aflevér arket på dit bibliotek i Birkerød, Holte eller Nærum senest lørdag d. 21. august. Du får en gratis bog.
Sted:  På bibliotekerne i Birkerød, Holte og Nærum  
Tid: Mandag den 14. juni til lørdag den 21. august  
Alder: 6-15 år  
Du kan også få udfordringsark og høre mere om Sommerbogen ved at besøge Sommerbogsboden på Nærum Kulturdag ved biblioteket i Nærum fredag den 11. juni.