Om dette arrangement

Tid
13:00 - 15:00
Pris
Gratis
Målgruppe
For børn
For børn og unge

Sommerbogsfest med forfatter Jan Kjær

19.08.23
Sammen med alle de børn, der har læst og anmeldt i løbet af sommerferien, holder vi en skøn sommerbogsfest. 

Øv! Sommerferien er forbi! Men heldigvis venter hverdagen med venner, skole og fritidsaktiviteter. Før vi for alvor kan tage hul på hverdagen, skal vi selvfølgelig lige fejre, hvad vi har opnået i sommerferien. Vi har nemlig gennemført årets læseudfordring: Sommerbogen. 

Sammen med alle de børn, der har læst og anmeldt i løbet af sommerferien, holder vi en skøn sommerbogsfest. 

Mød Jan Kjær
Mellem kl. 13 og 14 har vi allieret os med en af vores yndlingsforfattere, Jan Kjær, der bl.a. har skrevet og tegnet den populære serie Taynikma og senest den mangainspirerede Sjælevenner-serie. Jan tegner og fortæller om sine bøger og sit forfatterliv, og hvis du lytter godt med, kan du måske svare rigtigt på Jan Kjærs Kahoot-quiz?

Lav en læselog
En læselog er en lille bog, der hjælper dig til at holde styr på hvad du læser. Sådan en kan se ud på alle mulige måder og internettet bugner af idéer. Måske kan du godt lide at lave anmeldelser, måske kan du godt lide at tegne forsider eller måske synes du det er fedt at tegne bøger ind på en lille bogreoltegning efterhånden som du læser dem. Det er kun din fantasi der sætter grænser. 

Lav din egen tegneserie
Kapauw! 
Har du verdens bedste idé til en tegneserie? Så er det bare at spidse farveblyanterne og tegneløs. En tegneserie fortæller oftest i både billeder og ord, så det er bare at komme i gang med din helt egen historie.

Læseguilanden
Vi har samlet alle de anmeldelser vi har fået til Sommerbogen (indtil videre) og sat dem sammen til en kæmpe guirlande. Kan du finde din egen anmeldelse? Eller din ven og venindes? Måske gemmer den næste gode bog, du skal læse, sig også et sted på guirlanden.

Læsehjørnet
Mangler du også at læse den sidste bog og sætte de sidste udfordringskrydser for at have gennemført Sommerbogen 2023? Vi har indrettet et læsehjørne og fundet remedier frem til, at du lynhurtigt lige kan få gjort den sidste bog færdig. Du kan både komme før oplægget med Jan Kjær eller nå over målstregen i timen efter oplægget. 
 

Husk at hente en gratis billet til alle deltagende børn. Voksne behøver ikke billet. 

Børn: Alder 9-12 år.
 

Materialer