Om dette arrangement

Tid
17:30 - 19:30
Pris
Gratis
Lokalitet
Naturskolen Rude Skov
Biskop Svanes vej 50
3460 Birkerød
Medarrangør
Birkerød Bibliotek, Tid til natur, Væksthuset, Jobcenter Rudersdal og Naturskolerne
Målgruppe
For unge
For børn og unge

”Rundt om bålet” - mad, musik & fælleslæsning for unge

02.10.23
Ro, nærvær og fælles oplevelser. For dig mellem 18-30 år. Har du prøvet, hvor rart det kan være at sidde rundt om et bål og kigge ind i flammerne? Vær med til 8 aftener ude i naturen under åben himmel i Rude Skov. Vi tænder bål, laver mad, lytter til musik og er sammen om gode snakke og guidet læsning af spændende litteratur.

Hvad laver vi:

Tænder bål. Lærer at lave nem mad over bålet. Bliver guidet gennem øvelser, der giver ro i hovedet og kroppen. Altid sammen med Bende, som er naturformidler. Janette og Ann fra biblioteket gør os også selskab, de har spændende litteratur med, som vi lytter til og snakker om. Andre gange er Aierfreia med og spiller sin musik for os på guitar.Hvorfor: Det giver ro i hovedet og kroppen at være ude i naturen. Det er rart at være sammen. Og rart at lave noget sammen i fællesskab. Også bare sidde omkring et bål.

Hvor:

Bålpladsen ved Naturskolen Rude Skov. Adresse: Biskop Svanes vej 50, 3460 Birkerød. Bus nr. 197 kører fra Birkerød Station og stopper foran Naturskolen. Stoppestedet hedder Biskop Svanes vej. Turen tager 9 minutter.

Hvornår:

8 gange i efteråret på mandage og torsdage kl. 17.30-19.30. Første gang er torsdag 14. september. Sidste gang er mandag 9. oktober.

For dig:

Du er mellem 18-30 år. Du vil godt prøve nye måder at være sammen på, og du er ikke bange for lugten af bål.

Tilmelding:

Det er gratis at deltage. Ring eller skriv til Bende Busgaard for at tilmelde dig. Mobil: 26 84 28 04. Mail: bendebusgaard@gmail.com. Du behøver ikke kende nogen, du kommer bare lige, som du er. OBS: Du kan sagtens tilmelde dig, selvom forløbet er startet.

”Rundt om bålet” er et samarbejde mellem Rudersdal Bibliotekerne, Tid til natur, Væksthuset, Jobcenter Rudersdal og Naturskolerne.