
Om dette arrangement
Leg med det digitale: Kreativ & fysisk leg for 2-6-årige
Kom og mød forskellige teknologier, der kan bidrage til leg og læring. Oplev hvordan man i børnehaver og vuggestuer anvender iPads og andre teknologier med fokus på det kreative, det videnssøgende og det fysisk aktive. I kan gå på opdagelse med kameraets zoom-funktion eller lave baglænsvideoer og flyv i rummet. Hop, dans og tril og lav jeres egne historier. I kan lege med Greenscreen, StopMotion, Timelapse, Robotter, og den mest alsidige app af dem alle – kameraet.
I forhold til digital adfærd er der påviselige risici, som kan have konsekvenser for trivsel, søvn og sociale relationer. Det kan give bekymringer om skærmtid og skærmforbrug. Forestillingen om skærmtid er ofte forbundet med passiv aktivitet i form af streaming, spil eller konsumering af sociale medier. Skærmbrug kan dog være meget andet, hvis der er opmærksomhed på kvalitet, kreativitet og bevægelse!
Det kan I opleve på Hovedbiblioteket i Birkerød tre lørdage i efteråret, hvor vi leger med det digitale for de 2-6-årige.
Datoerne er: 16.9, 23.9 og 11.11. Formiddagene er arrangeret af Rudersdal kommunes Dagtilbudsområde.
Lad iPaden og telefonen blive hjemme eller i lommen. Vi har digitale dimser med. Vel mødt til digital leg.
Ingen tilmelding, bare mød op!
Alder: 2-6 år i følgeskab med forældre.
Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte: Pædagogisk konsulent Pelle Ussing, pss@rudersdal.dk.