Om dette arrangement

Tid
17:00 - 19:00
Pris
Gratis
Målgruppe
For børn
Medarrangør
For børn og unge

Lav dit personlige tarotkort

09.09.22
Magi, mystik og moderne heksekunster – mennesker har altid været fascinerede af det uforklarlige, og måske er du også selv interesseret i magiens verden? Moderne hekse benytter sig af forskellige redskaber til at komme i kontakt med magien og finde mening i alt mellem himmel og jord.

På Birkerød Kulturnat tager vi fat på et af den moderne heks’ særlige redskaber til at forstå fortid, nutid og fremtid: Tarotkort. De smukke og farverige kort omgærdet af mystik, der indeholder nøglen til at spå om fremtiden. På workshoppen kan du finde det kort, der vækker genklang i dig og designe din helt egen udgave.

Tina Uhrskov fra Rudersdal Billedskole styrer workshoppen og kan hjælpe med alt fra farvelære
til komposition af kortet.

Arrangeret i samarbejde med Rudersdal Billedskole.

Alder: 8-13 år.

Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte: Signe Regitze Berg, siber@rudersdal.dk