Om dette arrangement

Tid
11:00 - 14:00
Pris
30 kr.
Målgruppe
For børn
For børn og unge

Bliv dinosaurjæger for en dag

26.03.22
Elsker du at høre og læse om dinosaurer? Så har du måske lyst til at prøve at røre ved ægte dinosauræg- og knogler og undersøge dem med redskaber ligesom en rigtig dinosaur-jæger? Dét har du mulighed for, når dinosaur-laboratoriet rykker ind på biblioteket.

Du kan prøve forskellige værksteder og arbejde med hammer, mejsel, lup og renseværktøj. Du kan være kreativ og udstille på museum, og du skal selvfølgelig også på dinosaur-skattejagt i biblioteket, hvor vi har masser af bøger om de store fortidsdyr, som du kan låne med hjem.

Dinosaur-laboratoriet styres af Steen Sigurd Andersen, som er dinosaurnørd og amatør-palæontolog; netop sådan én, der undersøger fortidens dyr og planter. Han har bl.a. arbejdet på et dinosaurmuseum i Portugal og været med på udgravninger i Argentina.

Steen fortæller om dinosaurer og fossiler og om sine rejser på jagt efter dinosaurer, mens vi undersøger knogler – måske fra en Tyrannosaurus Rex?

Alder: 7-10 år.
Billet kun til børn: 30 kr.
Tag gerne madpakke med til frokost. 
 

Materialer