Om dette arrangement

Tid
13:00 - 14:00
Pris
Gratis
Målgruppe
For børn
For børn og unge

Adam O. & Den rustne verden

03.10.21
Kender du de fire søskende Lærke, Peter, Bowie og Ramona, der bor under en kæmpe glaskuppel i NyKøbenhavn i Grønland? Hvis ikke, så har du en fantastisk læseoplevelse til gode, når du følger børnenes vej igennem et fremtidigt Danmark, der er omdannet til en stor losseplads – og deres spændende kamp mod gigantfirmaet Atlas, der ejer og styrer næsten alt.   

Trilogien Den rustne verden er illustreret med fantastiske tegninger af forfatteren selv; den prisbelønnede forfatter Adam O. Og ham kan du nu møde:

Vær med, når Adam O. fortæller om Den rustne verden og om, hvordan en historie kan ændre vores virkelighed. Adam O viser også, hvordan han tegner og arbejder med illustrationer, og du kan stille spørgsmål til ham undervejs. Du kan sagtens være med, selv om du ikke har læst bøgerne – og det får du garanteret lyst til. 

Seriens tredje bog Ukrudt, som fik Kulturministeriets Børnebogspris 2020, er nomineret til Nordisk Råds Børne- Ungdomslitteraturpris 2021.  

Alder: fra 10 år. Billet til både barn og voksen

Kan arrangementet ikke afvikles fysisk på biblioteket pga. Covid19, afholdes det i stedet digitalt på Teams. Du får i så fald tilsendt link på mail og kan deltage via computer.

Materialer