Om dette arrangement

Tid
13:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Målgruppe
For voksne
For voksne

Dyrk køkkenhave og vild natur med Signe Schrøder

16.09.23
Vær med, når Signe Schrøder, køkkenhavebogsforfatter og vild-havekonsulent, giver dig masser af nemme tips og tricks til at få succes med køkkenhaven, samtidig med at du giver sommerfugle, bier og insekter en hjælpende hånd.

En lille køkkenhave kan spare penge på madbudgettet samtidig med, at du skaber mere liv og natur i haven ved hjælp af økologiske principper og en grundforståelse for den vilde natur. Og der er masser af mentale vitaminpiller i at få jord under neglene og høste egne afgrøder – også for børn. 

Signe Schrøder er forfatter til køkkenhavebogen ”DYRK – den nemme køkkenhave fra frø til høst”, som udkom sidste år.  I 2019 solgte hun og hendes mand deres hus i Birkerød og overtog Bjerregården på Midtsjælland; den økologiske æbleplantage, som blev grundlagt af Ritt Bjerregård. Her producerer de cider, holder kurser og er stort set selvforsynende med den 450 kvm store køkkenhave. 

Signe Schrøder underviser også i vild natur, på landsplan har hun uddannet flere end 800 havementorer i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening – heraf 100 i Rudersdal, som med egne vilde haver bidrager til at skabe mere biodiversitet. 

Under Signes foredrag kan dine børn deltage Billedskolens kreaværksted: ”De 4 årstider” og lave deres egen foldebog om årets gang i naturen.

Arrangementet er en del af familiedagen ”Høstfest på Nærum Bibliotek” 16. september samt årets store Golden Days festival, som fra 1.-17. september byder på flere end 150 kulturhistoriske arrangementer for både børn og voksne i Storkøbenhavn. Årets tema er ”På landet”.

Har du spørgsmål til arrangementet, kan du kontakte Anne Hermansen på aher@rudersdal.dk.

Foto: Line Hjort Islington
 

Materialer